Gå til indhold
Fuel

Væske og kost til træning i varme, hjemme eller på farten

Cameron Usher · Stifter, px

· Opdateret · 10 min læsning

Tolv år i konkurrencesport, trænede sammen med den australske olympiske trup. px er den coach, han havde brug for efter ti coaches, alle wearables og alle protokoller.

Maskinoversættelse. Den engelske version er gældende.

Vandflaske, salt og en banan i en hotelvindueskarm ved daggry, sat frem til væske og kost til træning i varme på en arbejdsrejse

Væske og kost til træning i varme, kort fortalt

Væske og kost til træning i varme handler om at måle, ikke gætte. Vej dig før og efter et pas for at lære din svedrate; holdningserklæringer anbefaler at holde tabet under cirka 2 procent af kropsvægten og aldrig at tage på. Tilføj natrium på lange eller varme pas, kulhydrat ud over en time, og spis efter lokal tid, når du rejser.

Klokken er 6, det er allerede 27°C, og du har en lang løbetur, der skal passes ind før et fly. Du drikker en liter ved vasken, fordi nogen engang sagde, du skulle, og slutter alligevel med hovedpine og en trøje, du kunne vride. Gætteriet var problemet.

Væske og kost til træning i varme er enklere end rådene omkring det. Find din egen svedrate med en vægt. Holdningserklæringerne sætter grænsen ved et tab på cirka 2 procent af kropsvægten og ingen vægtøgning. Kombinér natrium med din væske på lange eller varme pas, og få kulhydrat ind i alt over en time. På farten gælder de samme regler. Flyet betyder mindre, end du tror. Rutinen betyder mere.

Hvor meget vand har du brug for, når du træner i varme?

Der findes ikke ét tal. American College of Sports Medicines holdningserklæring om væskeerstatning sætter atleters svedrate til 0,5 til 2,0 liter i timen, med et natriumindhold i sveden på i gennemsnit cirka 35 mmol pr. liter inden for et spænd fra 10 til 70 (Sawka et al., 2007). En firdobbelt spredning i vand og en syvdobbelt i salt.

Et stort datasæt er enigt. På tværs af 1.303 atleter lå udholdenhedsatleter i gennemsnit på 1,28 liter i timen med en standardafvigelse på 0,57 (Barnes et al., 2019). Dataene kommer fra en sportsdrikproducents forskningsinstitut; spredningen er pointen uanset hvad.

Det er også her, "otte glas om dagen" slutter. Heinz Valtin fandt ingen evidens bag det og var tydelig om, at hans konklusion gjaldt stillesiddende voksne i tempererede klimaer, ikke hård træning i varme (Valtin, 2002). Svaret i varme er ikke en større regel. Det er dit eget tal.

Hvordan finder du din svedrate?

Vej dig før og efter et pas. Det er holdningserklæringens metode, og ændringen i kropsvægt er det mest præcise feltmål for hele kroppens svedrate (Baker, 2017). Et studie fra 2026 med 23 motionsaktive voksne, der cyklede i varme, brugte vægten som reference, og en svedrateberegner undervurderede deres tab (Bandiera et al., 2026). Vægten vinder.

  1. Vej dig før passet, efter toiletbesøget, i et minimum af tøj.
  2. Træn i cirka en time under de forhold, du interesserer dig for. Tallet beskriver kun det vejr.
  3. Notér præcis, hvad du drikker. Det indgår i regnestykket.
  4. Spring toiletbesøget over, hvis du kan. Regnestykket antager, at kun sved har forladt din krop.
  5. Tør dig med et håndklæde, og vej dig igen, i det samme tøj, før du spiser eller drikker.
  6. Læg det, du drak, til det, du tabte. Ét kilo svarer til cirka én liter sved. Del tabet med din startvægt for at få procenten.

Regneeksempel (illustrative tal). Du vejer 72,0 kg før en løbetur på 60 minutter ved 29°C. Du drikker 0,5 liter. Bagefter vejer du 71,0 kg. Så du svedte cirka 1,5 liter på den time. Det 1,0 kg, du ikke erstattede, er 1,4 procent af din kropsvægt, under grænsen på 2 procent. Den gratis beregner til svedrate laver det samme regnestykke.

Sådan læser du resultatet:

  • Under cirka 2 procent: det, du drak, passede til passet. Bliv ved med det.
  • Over 2 procent på et langt pas: drik mere næste gang, planlagt ud fra din svedrate.
  • Tungere efter end før: du drak mere, end du svedte. Ret den her først. Konsensuserklæringen fra 2015 om træningsrelateret hyponatriæmi, et farligt fald i blodets natrium, udpeger det at drikke mere end dit tab som den vigtigste enkeltstående risikofaktor (Hew-Butler et al., 2015).

Gentag tjekket, når forholdene ændrer sig. Baker nævner intensitet, klima, varmeakklimatisering, form, kropssammensætning, køn og kost blandt de faktorer, der flytter svedrate og natrium. En test i maj beskriver ikke august. Selve akklimatiseringen står i vores guide til tempo og akklimatisering i varmen.

Heat · the sweat rate check

One number replaces every rule

Illustrative worked example · a 60-minute run at 29°C

  1. Step 1

    Before

    Weigh yourself after the loo, in minimal clothing.

    Example: 72.0 kg

  2. Step 2

    What you drank

    Note exactly what you drink. It goes back into the sum.

    Example: 0.5 L

  3. Step 3

    After

    Towel dry and weigh again, in the same clothing, before you eat or drink.

    Example: 71.0 kg

  4. Step 4

    Lost + drank = sweat

    One kilogram is about one litre of sweat.

    Example: About 1.5 L in the hour

Read the result · body mass lost

Under about 2 per cent

Keep it

Your drinking matched the session. The worked example lands here: the 1.0 kg not replaced is 1.4 per cent.

Over 2 per cent on a long session

Drink more

Next time, planned from your sweat rate.

Heavier after than before

Drink less

You drank more than you sweated. Fix this one first.

The heat answer is not a bigger rule. It is your own number.

The method is the ACSM position stand's (Sawka et al., 2007), and body mass change is the most accurate field measure of sweat rate (Baker, 2017, Sports Medicine). The 2 per cent line is the position stand's; drinking beyond your losses is the single most important risk factor named by the 2015 hyponatraemia consensus (Hew-Butler et al., 2015). The worked example figures are illustrative, not measured, and a result only describes the conditions you tested in.Pursue Excellence™

Skal du drikke efter tørst eller følge en plan?

Begge dele, afhængigt af passet. IOC's konsensuserklæring fra 2023 om sport i varme kalder det en åben debat (Racinais et al., 2023).

For tørst: Goulets metaanalyse af 15 studier og 122 deltagere fandt, at i tidskørsler, den laboratorietest der ligger tættest på konkurrence, forringede tab på op til cirka 4 procent af kropsvægten ikke præstationen målbart. Test med fast intensitet viste en omkostning på cirka 1,9 procent (Goulet, 2013). Konsensuserklæringen om hyponatriæmi kalder det at drikke, når man er tørstig, den sikreste individuelle strategi.

For en plan: Kenefick gennemgår i sit review, hvor tørst kommer til kort, i pas ud over cirka 90 minutter til 2 timer, ved højere intensitet, under varme eller hede forhold (Kenefick, 2018). Der virker en planlagt mængde, der holder dig inden for cirka 2 procent af kropsvægten i begge retninger. Holdningserklæringen vurderer, at tab ud over 2 procent kan forringe den aerobe præstation, især i varme.

Så "hvis du er tørstig, er du allerede dehydreret" vender det på hovedet. Tørst er signalet, der virker, ikke et bevis på skade. På korte eller kølige pas følger du den. På lange, varme pas følger du en plan ud fra dit svedtjek, øvet i træning under lignende forhold, som IOC anbefaler.

Har du brug for elektrolytter i varmt vejr?

På lange pas med kraftig svedproduktion gør natrium sig fortjent til sin plads. Holdningserklæringen siger, at elektrolyt- og kulhydratdrikke under visse omstændigheder kan slå vand alene, og at natrium i drikke og snacks bagefter gør restitutionen hurtigere ved at stimulere tørsten og hjælpe dig med at holde på væsken. IOC's konsensuserklæring bygger natrium ind i planen for væskeindtag.

To begrænsninger. Natrium gør det ikke sikkert at drikke for meget: panelet bag hyponatriæmi-erklæringen slår fast, at sportsdrikke ikke forebygger det hos folk, der drikker for meget. Og når natrium i sveden varierer syvdobbelt, findes der ingen universel mængde. Hverken px eller dette indlæg giver dig en dosis. Salt mad til måltiderne og en drik med natrium på de længste, varmeste dage er de træk, evidensen står bag; et personligt tal er en sportsdiætists opgave.

Hvad skal du spise og drikke før, under og efter et varmt pas?

Varme ændrer brændstofblandingen. Hos ni trænede cykelryttere, der kørte 90 minutter ved 35°C og ved 16°C, var forbruget af muskelglykogen i de sidste 30 minutter 25 procent højere i varmen, og mindre af den kulhydrat, de drak, blev brugt (Jentjens et al., 2002). I varme betyder det mere, ikke mindre, at møde op med mad i maven.

Kulde hjælper, med et forbehold. Hos 10 mænd forlængede isslush før løb i varme tiden til udmattelse til 50,2 minutter mod 40,7 med koldt vand (Siegel et al., 2010). Under træning sænker kolde drikke kortvarigt svedproduktionen, hvilket udligner den ekstra afkøling, medmindre luften er varm, fugtig og stille (Morris og Jay, 2018). Kølige drikke på 10 til 15°C får folk til at drikke mere, bemærker IOC's konsensuserklæring. Koldt før, køligt og velsmagende undervejs.

Varmt pasVæskeMadHvorfor
FørDrik normalt i løbet af dagen; en kold drik eller isslush, før du starterDit sædvanlige kulhydratbaserede måltid et par timer førStart fyldt op; varme bruger mere lagret kulhydrat
Under, under en timeDrik efter tørstSom regel ingentingTørst dækker kortere pas (Kenefick, 2018)
Under, over en time eller varmt og hårdtEn planlagt mængde ud fra dit svedtjek, med natrium, holdt køligKulhydrat; IOC's konsensuserklæring nævner 30 til 60 g i timen ved træning over en time, i fortyndet formTørst kan ramme for lavt på lange, varme pas (Kenefick, 2018)
EfterErstat over de næste timer; holdningserklæringens tal for hurtig restitution er cirka 1,5 liter pr. kg tabtEt normalt måltid med kulhydrat, protein og saltNatrium hjælper dig med at holde på det, du drikker

Tag Priya som et scenarie: en løbetur på to timer i en hedebølge, otte uger før hendes maraton. Den første lange tur får svedtjekket; den anden en plan bygget ud fra det. Flytter hun den til daggry, følger hvad du skal spise før et tidligt pas med.

En varm uge er ét input til en kostplan, der følger din faktiske træningsbelastning.

En glasflaske med vand i en hotelvindueskarm over byen, med en tallerken og en serviet ved siden af.

Hvordan får du nok væske og spiser godt, når du rejser for arbejdet?

Start med en myte. UK Civil Aviation Authority sætter luftfugtigheden i kabinen til 10 til 20 procent og slår fast, at den ikke giver dehydrering: det ekstra vandtab på en flyvning på otte timer er cirka 150 ml. Den tørre luft tørrer munden ud, og det føles som tørst. Et review fra 2020 fandt få studier om atleter, der rejser, og ingen reel evidens for, hvor meget dehydrering under flyvning påvirker præstationen (Zubac et al., 2020). Omdiskuteret, og tyndt.

Det, der dehydrerer en rejsende, er rutinen. Drikke, der springes over for at undgå at skulle ud i gangen. En dag i aircondition og så en løbetur ved 35°C. Morgenmad, der ryger på grund af et tidligt opkald.

  • Drik normalt, og tæl kaffe og te med. I et forsøg med 72 mænd gav kaffe og te ikke mere urin end vand over fire timer; mælk blev holdt bedre på (Maughan et al., 2016).
  • Spis efter lokal tid fra første måltid. At flytte måltiderne fem timer senere flyttede blodsukkerets rytme med cirka 5,7 timer hos 10 unge mænd, uden at flytte melatonin, markøren for hjernens hovedur (Wehrens et al., 2017). Ét lille laboratorieforsøg: et fornuftigt skub, ikke en kur mod jetlag.
  • Vælg mad, der er sikker på rejsen. Turistdiarré rammer 20 til 60 procent af rejsende fra højindkomstlande, der besøger lavindkomstområder (NaTHNaC, 2025). Mad, der er tilberedt frisk og serveret rygende varm, frugt, du selv skræller, pasteuriserede mejeriprodukter og forseglede drikke er sikrere. Buffeter, der står fremme i varmen, rå skaldyr og is, hvor sanitetsforholdene er dårlige, er mere risikable.
  • Byg tallerkenen på hotellet eller i lufthavnen som derhjemme: et protein, et kulhydrat, frugt eller grøntsager. Vores guide til hurtige måltider, der overlever en fuldpakket uge, har versionen, hvor du samler måltidet.

Tag Tom som et scenarie: tre dages møder i Singapore og derefter et natfly hjem. Han beholder ét rigtigt pas og gør resten kortere, som vores træningsplan til travle professionelle anbefaler. Efter natflyet tjekker han, om han skal træne efter en kort nat, og planlægger morgenmaden med viden om, hvad en kort nat gør ved madtrangen.

Hvad gør px på en varm dag eller en arbejdsrejse?

Med adgang til din placering læser px vejrudsigten, markerer ekstrem varme på et udendørs pas og tilbyder et tidligere, senere eller indendørs alternativ. px har en daglig rettesnor for vand baseret på din kropsvægt. Coachen omtaler den som en rettesnor, aldrig en ordination, og vil aldrig presse dig til at drikke ud over tørsten. På et langt eller varmt pas er puffet at tilføje elektrolytter (natrium) frem for kun vand.

Et plankort på en varm morgen lyder sådan her (illustrativt): "33°C klokken 11, så din lange løbetur har et tidsrum klokken 6.30 eller løbebåndet. Det er stadig et langt pas, så tag elektrolytter med dit vand, ikke kun vand."

På farten former rejsetilstand, sat fra et check-in og endda for en fremtidig dag, coachingens tone og det udstyr, dine pas regner med. Fly i din kalender når frem til coachen som en kategori, aldrig med begivenhedens titel, så du kan planlægge rejsen i samtalen. Coachen hjælper dig med at spise godt ude, og er du et sted med fantastisk mad, er rådet enkelt: spis den.

Det, px ikke gør: appen måler ikke din svedrate, og hverken din rettesnor for vand eller dine madmål ændrer sig for varme eller rejser. To vejninger og den gratis beregner til svedrate dækker det første. Ask px dækker det andet.

Illustrativt px-plankort, der flytter en lang løbetur til et køligere tidsrum og tilføjer elektrolytter til træning i varmt vejr
Illustrativt px-plankort. De viste tal er simulerede.

Varm uge eller arbejdsrejse, planen bygges op omkring det. px gør alt det, der former din dag, til én plan for i dag, på tværs af træning, sind og mad, bygget op omkring det, du stræber efter. Prøv px

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget vand skal jeg drikke, når jeg træner i varmt vejr?

Der findes ikke ét tal. Svedraten går fra 0,5 til 2,0 liter i timen (ACSM, 2007), så vej dig før og efter et varmt pas, og læg det, du drak, til. Under en time dækker tørsten det som regel. Ved længere, varmere pas sigter holdningserklæringerne efter at holde tabet under cirka 2 procent af kropsvægten og aldrig at drikke så meget, at du vejer mere bagefter.

Betyder klar urin, at jeg har fået nok væske?

Ikke alene. Urinens farve fulgte kroppens vand nogenlunde godt i et lille laboratoriestudie (Armstrong et al., 1998), men i et studie fra 2025 med 24 voksne kunne én markør alene ikke præcist identificere dehydrering. To eller tre sammen kunne: lavere kropsvægt, mørkere urin, tørst (Keefe et al., 2025). Behandl farven som ét fingerpeg ud af tre.

Bliver man dehydreret af at flyve?

Mindre end ryet antyder. UK Civil Aviation Authority slår fast, at en luftfugtighed i kabinen på 10 til 20 procent ikke giver dehydrering, og sætter det ekstra vandtab på en flyvning på otte timer til cirka 150 ml. Den tørre luft tørrer munden ud, og det føles som tørst. Drikke, der springes over, måltider, der ryger, og at lande i varme betyder mere. Drik efter tørst, og tæl kaffe og te med.

Har jeg brug for elektrolytter til en løbetur på en time i varmen?

Det afhænger af din sved. Holdningserklæringen siger, at elektrolytdrikke hjælper under visse omstændigheder, og lange, varme pas med kraftig svedproduktion er der, evidensen peger. Viser dit svedtjek en høj rate, giver natrium med dit vand mening, og salt mad bagefter hjælper dig med at holde på væsken. Det kan ikke gøre det sikkert at drikke langt ud over tørsten.

Kilder (19)

  1. Sawka MN, Burke LM, Eichner ER, Maughan RJ, Montain SJ, Stachenfeld NS (American College of Sports Medicine). (2007). American College of Sports Medicine position stand. Exercise and fluid replacement. Medicine and Science in Sports and Exercise, 39(2), 377 to 390. https://doi.org/10.1249/mss.0b013e31802ca597
  2. Racinais S, Hosokawa Y, Akama T, et al. (2023). IOC consensus statement on recommendations and regulations for sport events in the heat. British Journal of Sports Medicine, 57, 8 to 25. https://doi.org/10.1136/bjsports-2022-105942
  3. Baker LB. (2017). Sweating rate and sweat sodium concentration in athletes: a review of methodology and intra/interindividual variability. Sports Medicine, 47(Suppl 1), 111 to 128. https://doi.org/10.1007/s40279-017-0691-5
  4. Barnes KA, Anderson ML, Stofan JR, Dalrymple KJ, Reimel AJ, Roberts TJ, Randell RK, Ungaro CT, Baker LB. (2019). Normative data for sweating rate, sweat sodium concentration, and sweat sodium loss in athletes: an update and analysis by sport. Journal of Sports Sciences, 37(20), 2356 to 2366. https://doi.org/10.1080/02640414.2019.1633159
  5. Bandiera D, de Bardonnèche J, Margout-Jantac D, Dubois L, El Allaoui N, Rubio JSE, Aubin J-C, Racinais S, Tessitore A, Pitsiladis Y. (2026). Sweat sodium composition and sweat loss estimation through wearable sensors and predictive equations in dry and humid hot conditions. Frontiers in Physiology, 16, 1717275. https://doi.org/10.3389/fphys.2025.1717275
  6. Hew-Butler T, Rosner MH, Fowkes-Godek S, et al. (2015). Statement of the Third International Exercise-Associated Hyponatremia Consensus Development Conference, Carlsbad, California, 2015. Clinical Journal of Sport Medicine, 25(4), 303 to 320. https://doi.org/10.1097/JSM.0000000000000221
  7. Valtin H. (2002). "Drink at least eight glasses of water a day." Really? Is there scientific evidence for "8 x 8"? American Journal of Physiology: Regulatory, Integrative and Comparative Physiology, 283(5), R993 to R1004. https://doi.org/10.1152/ajpregu.00365.2002
  8. Goulet EDB. (2013). Effect of exercise-induced dehydration on endurance performance: evaluating the impact of exercise protocols on outcomes using a meta-analytic procedure. British Journal of Sports Medicine, 47(11), 679 to 686. https://doi.org/10.1136/bjsports-2012-090958
  9. Kenefick RW. (2018). Drinking strategies: planned drinking versus drinking to thirst. Sports Medicine, 48(Suppl 1), 31 to 37. https://doi.org/10.1007/s40279-017-0844-6
  10. Jentjens RLPG, Wagenmakers AJM, Jeukendrup AE. (2002). Heat stress increases muscle glycogen use but reduces the oxidation of ingested carbohydrates during exercise. Journal of Applied Physiology, 92(4), 1562 to 1572. https://doi.org/10.1152/japplphysiol.00482.2001
  11. Siegel R, Maté J, Brearley MB, Watson G, Nosaka K, Laursen PB. (2010). Ice slurry ingestion increases core temperature capacity and running time in the heat. Medicine and Science in Sports and Exercise, 42(4), 717 to 725. https://doi.org/10.1249/MSS.0b013e3181bf257a
  12. Morris NB, Jay O. (2018). Does cold water or ice slurry ingestion during exercise elicit a net body cooling effect in the heat? Sports Medicine, 48(Suppl 1), 17 to 29. https://doi.org/10.1007/s40279-017-0842-8
  13. UK Civil Aviation Authority. Physiology of flight: guidance for health professionals. https://www.caa.co.uk/air-passengers/about-your-trip/health-and-medical/guidance-for-health-professionals/physiology-of-flight/ (accessed 29 September 2026)
  14. Zubac D, Buoite Stella A, Morrison SA. (2020). Up in the air: evidence of dehydration risk and long-haul flight on athletic performance. Nutrients, 12(9), 2574. https://doi.org/10.3390/nu12092574
  15. Maughan RJ, Watson P, Cordery PA, Walsh NP, Oliver SJ, Dolci A, Rodriguez-Sanchez N, Galloway SD. (2016). A randomized trial to assess the potential of different beverages to affect hydration status: development of a beverage hydration index. American Journal of Clinical Nutrition, 103(3), 717 to 723. https://doi.org/10.3945/ajcn.115.114769
  16. Wehrens SMT, Christou S, Isherwood C, Middleton B, Gibbs MA, Archer SN, Skene DJ, Johnston JD. (2017). Meal timing regulates the human circadian system. Current Biology, 27(12), 1768 to 1775.e3. https://doi.org/10.1016/j.cub.2017.04.059
  17. National Travel Health Network and Centre (NaTHNaC). (2025). Food and water hygiene. TravelHealthPro, updated 23 October 2025. https://travelhealthpro.org.uk/factsheets/food-and-water-hygiene
  18. Armstrong LE, Soto JA, Hacker FT, Casa DJ, Kavouras SA, Maresh CM. (1998). Urinary indices during dehydration, exercise, and rehydration. International Journal of Sport Nutrition, 8(4), 345 to 355. https://doi.org/10.1123/ijsn.8.4.345
  19. Keefe MS, Luk H-Y, Rolloque J-J, Jiwan NC, Sekiguchi Y. (2025). Hydration assessment in males and females using the WUT (weight, urine color, and thirst) Venn diagram compared to blood and urinary indices. Nutrients, 17(4), 689. https://doi.org/10.3390/nu17040689

Værd at sende videre? Del den.